Når hylden står i blomst er det tid til at lave saft. Vi har lokket opskriften til Davids oldemors hyldesaft ud af hans mor. Den er lidt anderledes, men meget nem og super velsmagende.
Skål og velbekomme!
Du skal bruge:
- 20 – 30 klaser i fuld blomst
- 1,5 liter kogende vand
- 80 gram citronsyre
- 2 citroner
- 1,5 kg sukker
- 500 g brun farin
Sådan gør man:
Klasserne rystes og lægges i en krukke eller en skål.
Citronerne skæres i skiver og lægges ovenpå klaserne.
Citronsyre og sukker tilsættes.
Og derefter overhældes det hele med kogende vand.
Sæt låg over og rør 2-3 gange om dagen, i 3-5 dage.
Sigt massen og hæld saften på steriliserede flasker.
NB: Saften er meget kraftig.