Vild biltong er den sydafrikanske version af Beef Jerky. Hemmeligheden er at kødet marineres i eddikemarinade, vendes i krydderier, salt og masser af peber og til slut lufttørres. Det kan laves med vildt eller oksekød og det er meget nemt og bliver virkelig godt.
En sydafrikansk specialitet med et dansk twist
Biltong er en kulinarisk specialitet fra det sydlige Afrika som mange danske jægere forelsker sig hovedkuls i, når de har været på jagt dernede. David har jaget en del i Sydafrika sammen med Mark Ivy fra Ivy Safaris, og Marks kone Lisa har lært David at lave det langtidsholdbare kød, der kan holde profesionelle jægere kørende i dagevis. Her får i Davids version hvor kuduen er byttet ud med råvildt, og krydderierne er målt med en rund hånd.
Sådan laver man vildt biltong
Skær kødet i strimler ca 2-3 cm tykke og 4-6 cm brede.
Mariner i kødet i eddike (fx æbleeddike eller vineddike) og et par skvæt HP sovs. Lad kødet stå i marinaden i 2 timer / et døgn alt efter hvor stærk du vil have eddike smagen.
Bland krydderierne sammen som du vil bruge til at give kødet smag. Traditionelt bruger man salt, peber, koriander, spidskommen, chili og paprika. Men man kan bruge mange forskellige krydderier alt efter hvad man kan lide.
Tag kødet op og vend det i krydderierne. Kødet suger godt, så lav lidt mere end man regner med. Kødet skal have krydderier på alle sider.
Hæng kødet til tørre et luftigt og tørt sted. Har man en dehydrator eller en Biltong tørremaskine er det ideelt. Det skal hænge til det er hårdt udenpå men lidt blødt i midten. Kødet tørrer mere ud i køleskabet, så det behøver ikke at være knas tørt når man tager det ud. Tag det med i skoven som en energi booster. Eller skær det i skiver og spis det som en snack med en stor kold øl til.
PS: sørg for at gemme dit Biltong godt i en papirspose i køleskabet eller et andet tørt sted. Det forsvinder hurtigt nemlig hurtigt hvis sultne børn eller venner finder det….
Kan man tørre det i ovnen, hvis man ikke har et egnet sted at hænge det?
Det kan tørres i ovn. Men det bliver ikke helt lige så godt fordi det tørre lidt for hurtigt. Det er bedre at det får lov til at hænge lidt