Davids opskrift på dyreryg

Dyreryg er og bliver noget af det smukkeste og mest velsmagende kød man kan få fingrene i. Og hvis man spørger David, så skal man næsten ikke gøre noget ved den, før det bliver rigtigt godt. Ja – man KAN faktisk godt spise det som tatar hvis man er meget frisk. Men hvis du gerne vil have lidt mere varme på, så får du lige Davids version af verdens nemmeste opskrift på dyreryg. De kan laves på en pande, en grill eller over et bål.

Hvis du ikke har læst Henriks opskrift på dyreryg, så tjek den her.

opskrift på dyreryg

Sådan gør man:

  • Skær ryg fileten fri fra benet. (Brug eventuelt knoglerne til en vildtfond)
  • Put ryggen i en skål (eller en plastikpose hvis du er i felten). Tilsæt et knust fed hvidløg og en dusk rosmarin. Drys let med salt. Overhæld med god olivenolie.
  • Sæt skålen i køleskabet eller luk posen og lad det stå I 30 min.
  • Grill ved høj varme i et par minutter, hvor du vender den tit. Har man kun et blus, så steg det hård af i kort tid ved høj varme på en støbejernspande.
  • En kernetemperaturen pp 54-56 grader er ideel.
  • Skær fileten i tynde skiver, overhæld med et skvæt god olivenolie og gi’ det et skud peber inden servering.

Davids Bonus tip

Har du gæster der ikke kan lide meget rødt kød, findes der også råd for det. Du kan venligt men bestemt vise dem døren og låse den forsvarligt når de er ude på gaden. Den slags mennesker har du alligevel ikke brug for i dit liv.

Måske verdens nemmeste opskrift på dyreryg

Det var da ret nemt ik?

Få mere inspiration til hvordan du kan bruge vildt i madlavningen i denne gratis e-bog fra Gastromand.dk.

Hvis du har erfaringer, input eller emner som du synes vi skal se på, er du som altid velkommen til at skrive til os på mailen, på facebook eller i kommentarfeltet. Vi kan altid lære mere af hinanden og vi sætter meget pris på at i skriver til os.