Guide: Hvordan flår man en råbuk?

Hvordan flår man en råbuk? Jo det er faktisk lige så nemt som at tage en skjorte af. Følg denne lille guide, så er det ordnet i et snuptag.

Af med frakken så hurtigt som muligt

Der er mange traditioner hvad angår hvornår man flår en buk. Nogen lader den hænge et par dage med skindet på. Andre flår den så snart de har mulighed for det.

Se hvor nemt DU kan støtte jagtradio lige her!

Der er dog ret meget der taler for at kødet bliver bedre jo hurtigere du flår dyret. For det første får man kølet dyret hurtigere ned og eventuelle blodudtrædninger under skindet er heller ikke længere et problem. Når man flår det hurtigt sikrer man sig også at eventuelle parasitter og bakterier fra skindet ikke bevæger sig over i kødet. Derfor synes vi at det er ideelt hvis man kan flå vildtet så snart du har et sted at hænge det. Hvis du allerede har brækket og flået det på den piv smarte måde som vi gennemgår her, kan du springe dette led over. Eller er det bare at læse videre.

nh.ps.10057
Hvis du ikke har et decideret kølerum, så kan du bruge en fluepose som den her til at hænge bukken i efter at den er flået. Den kan også vaskes så den kan bruges igen. Find den her.

Fun fact: Denne proces er faktisk den samme hvis man skal flå en råbuk, en kronhjort eller en elg. De store dyr tager dog lidt mere tid og kræfter, men teknikken er den samme. Så bare klø på.

Det er helt klart en fordel at hænge dyret med hovedet nedad – læs mere om det her – så derfor starter vi i også med et dyr der hænger i bagbenene.

IMG_5579
Henrik er startet ved bagenden. Så nu er det bare at arbejde sig nedad indtil frakken er af.

Sådan flår man en råbuk

  • Start med at klippe forbenene af med en grensaks eller skær knæledet over med kniven. Skær skindet på indersiden af forbenet, til det møder brystbenet. Hvis du har brækket på den hurtige facon, er skindet her allerede til den videre proces. Ellers skal du skære et snit fra brystbenet og ned til hagen af dyret.
  • Skær skindet rundt om bagbenene uden at skære knæhaserne over.
  • Skær derefter ned langs køllerne til du møder anus åbningen.
  • Hvis du ikke skal bruge skindet til noget, så skær op hele vejen ned langs ryggen. Tag fat ved toppen af skindet i hver side og træk. Det vil være meget nemt at få af fordi membranen på ryggen ikke længere holder det fast. Fortsæt ned til halsen og tag den anden side. Hjælp eventuelt med kniven hvis skindet sidder lidt for godt fast på kroppen.
  • Hvis du SKAL bruge skindet så vender du dyret om og skærer skindet fri fra forsiden. Skær ned langs med skridtet og frigør det ved maveskindet. Træk så ned i begge sider og brug kniven til at skære genstridige kødrester og membraner væk. Tag dig god tid. Hvis du skal bruge skindet senere er det super irriterende med for mange huller i.
  • Uanset om du brugte den ene eller den anden metode, er du nu nået ned til halsen. Træk og skær skindet fri til du når hovedet. Skær skindet aflive bag ørene.
  • Skær hovedet af.

Skal du garve skindet?

Nu har du flået din buk og den er klar til at blive forlagt. Hvis du skal garve skindet så tag de værste kødrester af skindet med kniven, rul det sammen og læg det i en pose som du suger luften ud af. Smid det derefter i fryseren indtil det skal bruges. Du skal IKKE salte dette da dette kun vil gøre det mere besværligt at fryse,og det hjælper IKKE på garvningsprocessen.

Hvis du har erfaringer, input eller emner som du synes vi skal se på, er du som altid velkommen til at skrive til os på mailen, på facebook eller i kommentarfeltet. Vi kan altid lære mere af hinanden og vi sætter meget pris på at i skriver til os.