En vikingekniv er ikke meget uden en ordentlig skede. Så derfor skal vores nye lille kniv også have en pæn frakke på. Følg med i vores guide til hvordan vi laver den og lær hvordan du selv kan gøre det.
Det er virkelig mange måder at lave en knivskede på. Men da dette var en historisk rekonstruktion, skulle skeden selvfølgelig også være i trit med tidens design. Forskellen på en “moderne” skandinavisk skede og en vikingekniv-skede, er at syningen sidder på ryggen af den moderne, men på siden af de gamle. Dette er ikke en fordel hvis man har et moderne skær, da syningen og skæret derved møder hinanden. Men er skære på den flade den af kniven, en der man med en et skær der møder læderet og en syning der ligger langs med ryggen. Og så virker det faktisk.
Hvis du ikke har læst hvordan vi har lavet skæftet til kniven kan du se guiden her!
Start med at tegne kniven af på det læder du skal bruge. Jeg bruger 2 mm kernelæder fra Skindhuset, men du kan bruge hvad du vil.
Skær et generøst stykke læder ud, i en form der ligner et ridderskjold.
Smør lim på der hvor syningen skal side. Jeg bruger trælim, da man stadig kan tvinge dette fra hinanden hvis skeden bliver for stram, men hvis du er sikker i din sag og dine mål, kan du også bruge kontaktlim.
Klem skeden sammen med skruetvinger, der hvor der er lim på. Fordelen ved at lime skeden inden man syer er at det er meget nemmere at holde styr på læderet og at sikre at det hele bliver nogen lunde lige. Det kan dog også gøres uden lim, så det er helt op til dig og din tålmodighed.
Når limen er tør, markere man der hvor syningerne skal være. Jeg bruger et fikst japansk værktøj der laver alle hullerne fra hver side og med den samme afstand. Jeg har kønt dette i en lille værktøjsbutik i japan, en man kan finde lignende redskaber hos skindhuset eller andre steder hvor man køber lædergrej. Man kan også, i en snæver vending, bruge en syl, eller et søm.
Nu skal vi sy vikingekniv-skeden
Hullerne er lavet, så nu er det bare at gå igang med at sy. At sy i læder er ikke så besværligt som mange tror. Det kræver en smule værktøj, men har man først fat i teknikken så går det ret hurtigt. Jeg bruger en tyk lædernål med en stump spids, og en vokset tråd. Undlad at bruge en tynd tråd, da den kan knække eller skære igennem det bløde læder. Når jeg syer en skede som den her, syer jeg saddelmager sting. Jeg starter med at sy fra den ene side og vender så tilbage og syer fra den anden. Jeg burde nok sy hvert hul med to tråde (en fra hver side) for at undgå at det bliver skævt, men den her metode går hurtigt og det er ikke en super prydkniv vi laver idag.



Løber jeg tør for tråd, eller bliver færdig med at sy raden rundt, laver jeg en dobbelt syning (ind og ud gennem samme huller) og så køre jeg den op gennem læderets midte. Derefter skære jeg tråden over så enderne ikke stikker frem.
Efter det hele er syet og skeden er passet til kniven, skal der monteres en “hænger” så den kan hænge fra bæltet. Denne kan laves på et utal af måder, men jeg kan godt lide denne enkelt metode, der er inspireret af den måde man laver traditionelle hundeliner. Start med at hugge et huld i den korrekte diameter gennnem læderet. Har du ikke en hukpibe, kan du bruge en boremaskine.
Tag en rund tyk lædersnor. Skær to slidser – en i hver af snorens ender. Stik den ene ende ind i den anden endes slids, og den anden ind i den første endes slids. Stram til. Og voila. Du har nu en fin og flot løkke som du kan hænge en kniv i.
Det hemmelige trick!
Skeden er nu syet og kniven passer ned i. Det er tid til at bruge det hemmelige trick der løfter det hele lidt mere op. Tricket består i at gøre skeden våd, og at glatte det med et stykke ben (eller en ske) mens det tørre. På den med kan man nemlig forme skeden efter kniven og skeden får en hårdere overflade og en super fed finish. Når skeden tørre holder den formen og bliver mere plastik agtig. Det våde læder krymper også en anelse, hvilket gør den stemmere omkring kniven, og holder kniven fast – selv når man vender den på hovedet.
Hvis du vil lave bomærke, runer eller mønstre i skeden skal du lave dem nu. Jeg bruger et specialredskab, men du kan bruge alle bløde overflader der ikke ridser læderet.
Nu er kniven sådan set færdig. Men jeg syntes at farverne var lidt fesne. Med lidt brun narvsværte, kan man nemt farve skeden som man vil have det, og den dybe brune farve bliver kun pænere med tiden.
Test af vikingekniven
Til slut manglede jeg bare at afprøve kniven. Heldigvis skød jeg en buk samme aften som jeg blev færdig med den lille sag, så jeg kunne teste den ved at brække bukken op. Og huhej hvor det gik. Den lille kniv var som en skalpel. Det smalle blad ligger super godt i hånden og pegefingeren hviler godt ned at af ryggen. Men der er stadig nok styrke i bladet til at jeg kunne skære ned gennem brystbenet uden at bruge en sav. Jeg brugte den faktisk også til at lave skeden med og den er særdeles velegnet til at skære læder med.
Så jeg er faktisk ret overbevist om at disse to funktioner, godt kunne være det som kniven var tiltænkt. Den kunne nemlig både være en læderhåndværkers arbejdskniv – eller en “læges” skalpel, til det finere arbejde, når nogen var kommet på tværs af en pil eller andre uheldige ting der kunne ske med en i vikingetiden.
Jeg håber du har fået noget ud af denne lille guide til hvordan du kan lave din egen kniv.
Hvis du gerne vil vinde kniven til højre kan du hoppe over på vores facebook side, hvor vi lige nu har en konkurence hvor vi udlodder den lille kniv. Du skal følge siden og skrive i kommentarsporet på facebook hvor jeg fandt originalen til den lille kniv. Hvis du ikke ved det kan du finde svaret i den første guide til hvordan man skæfter kniven.