David Carsten Pedersen

David Carsten Pedersen lever og ånder for jagten. Det er omdrejningspunktet i hans liv, både professionelt og privat.

David Carsten Pedersen – en kæmpe jagtnørd

David har været med på jagt, siden han kunne gå. Fra han var til at skyde fasaner, siddende i sin fars rygsæk som 3 årig, til han tog jagttegn som 16 årig, har jagten været et fast holdepunkt i hans liv. Siden 2012 har han ernæret sig som formidler af jagt, jagtkultur og naturglæde, og han har bla. lavet tv serien Vildmanden på TV2Fri, radioprogrammerne“Jagttegn” på Radio24syv, udgivet bogen PÅ JAGT og en mængde artikler til danske og international jagtblade. Han blev også nomineret til “Årets radioøjeblik” undrer Danish Radio Awards, for den dybt personlige podcast “Før Bjørnen er skudt” – en historie om Davids tur til Canada, hvor han så sig selv og en bjørn i øjenene.

Læs mere om Davids medvært Henrik.

Fra Mariager til Nørrebro

Hans store kærlighed til alle aspekter af jagten, har gjort at han har været på jagt fra Nordjylland til Møn og fra Amager til Thy. David er ALTID frisk på at prøve kræfter med nye jagtformer og er bestemt ikke bleg for at lære noget nyt.

David Carsten Pedersen
David er altid frisk på en ny jagtmæssig udfordring. her var det en intens og succesfuld elgjagt med løs hund sammen med Tommy Holmberg i Lapland.

Skriv til David

David kan også opleves som jagttegnslære, hagl og riffelinstruktør, og så holder han foredrag om natur, jagt og jægere for alle der gider at lytte. Han har personlig erfaring med jagt på 4 kontinenter og er uddannet professionel jæger i Syd Afrika.

David Carsten Pedersen
David og Barbara på opdagelse.

Man kan altid lære noget nyt

Når han ikke har et våben i hånden, laver han mad til sin kone, smeder sine egne knive, leger med sin forkælede jagthund Mille og tager sin lille pige Barbara med ud på ATV’en for at lave biotopforbedringer på hans families ejendom i Mariager. Ja det er vel fair nok at sige at David er en kæmpe jagtnørd. Og det er han faktisk stolt af.

David Carsten Pedersen
David og hans hund Mille med deres første sneppe sammen.