Den vildeste bukkepræmiere

Bukkejagten er over os med fuld musik. Og Henrik og David endte med at have den vildeste bukkepræmiere til dato.

Bukkepræmiere med en ekstra udfordring.

Scenen for årets bukkepræmiere blev sat i Davids families skov i nærheden af Mariager. Det er faktisk mange år siden at han var på bukkejagt i Danmark, da han plejer at side i en tysk skov og vente på vildvin og bukke på denne tid. Men pga. af Coronaens hærgen, blev han på denne side af grænsen, så nu skulle vi se om David kunne få ham placeret så han fik en dansk buk. Henrik har nemlig en lille drøm om at 2020 bliver året hvor hans skyder en buk i Tyskland, Sverige & Danmark – så hvor det lykkedes til præmieren ville han allerede være godt på vej mod målet.

IMG_5516

Støt Jagtradio på 10er app!

På jagt med en antikvitet

Inden vi kastede os ud i eventyret skulle vi lige sætte tingene lidt mere på spidsen. David havde nemlig også noget han gerne ville prøve af. For selvom det altid er en udfordring at finde en god buk, er det jo sjovt når der også er lidt andre ting på spil. Derfor havde vi spurgt vores følgere på facebook om de ville hjælpe David med at tage en stor beslutning.

IMG_5528

David har nemlig en gammel riffel fra hans farfars tid, som han godt nok har øvet sig en del med, men som han aldrig har brugt på bukkejagt. Så spørgsmålet var… skulle han gøre sin farfar kunsten efter og skyde en buk i farfarens gamle skov, med den over hundrede år gamle riffel? Eller skulle han vælge den noget mere moderne og lyddæmpede Mauser han ellers render rundt med. Og det er nok ikke så svært at gætte hvad det endte med. Jeps. Den gamle riffel fik lov til at komme ud.

Har du skudt en buk men mangler en opskrift? Frygt ikke. Klik her.

Min farfars riffel er en Mauser M98 fra 1909. Den er lavet i Spandau i tyskland og ompibet til 6,5×55 i 1920. Historien går at min farfar fik den gennem akademisk skytteforening og havde den som modstandsmand. Han brugte den hele sit liv som sin jagtriffel, og selvom den ikke har kikkert på er den overraskende præcis. Han skød både kronvildt og råvildt med den, men jeg har aldrig selv skudt en buk med den. Derfor ville det være meget vildt hvis det lykkedes.

– David

Således motiverede møder vi de to værter i jagtradio kl 04.30. De ved begge to godt at det bestemt ikke er sandsynligt at de får en buk den morgen. For Davids families skov er ret tæt, der er god plads, og bukkene er snu. Men det skal vise sig at blive deres bedste bukkepræmiere til dato. Lyt med herunder eller alle andre steder hvor du høre podcasts.

A615AF84-4CD5-46FB-8B49-EAE38AD80821