Eksperimentet - en historie om andejagt der næsten gik galt

Kender i det når en god plan slet ikke lykkedes. Og så går det alligevel bedre end man kunne forvente? I denne jagthistorie, fortælle David om dengang han var på andretræk med to kammerater. Først gik det skidt... så gik det rigtigt rigtigt godt

”Vi sidder helt fast. Der er ikke en skid at gøre.” Carsten kigger træt på Toyota  Highluxen, der sidder ubehjælpeligt fast i mudderet. ”Vi løber tilbage efter den store traktor” siger han, og ham og Hans sætter i løb i deres waders. Der er stadige en lille time til vi skal være klar ude i andeskjulet, og jeg kan kun se lyskeglerne fra deres pandelygter, der tumler hen over den halvt oversvømmede ko-fold. Tilbage i den mørke highlux, kan jeg ikke gøre andet end at grine over situationen. Vi havde lige diskuteret om vi skulle køre den lang vej til skjulet, eller køre igennem den mudrede fold for at spare tid. Vi besluttede os selvfølgelig for det sidste, for i dag var det planen at vi skulle eksperimentere. Vo intet vover og alt det der. Men den grundlæggende ide var ellers god nok. Carstens familie har adgang til et dejligt område med en god andejagt, hvor man kun skyder fugle på træk. Til gengæld har hans familie aldrig været så aggressive med lokkere og kald, som Hans har lært mig at gøre det, og Carsten havde derfor inviteret os ud for at prøve at se, hvor godt det egentlig ville virke, brugte alle andelokkekneb i bogen.

Om kap med morgengryet

Hans og Carsten havde tidligere på ugen være ude og spejde efter de bedste og mest naturlige rastepladser for fuglene, og da de havde set en del gæs ved et at skjulene på reviret, havde de besluttet at lave en plan, for netop dette skjul. Selve jagten kunne kun forløbe på en dag, hvor jeg selv skulle til en masse møder om eftermiddagen, men hvis vi var lidt hurtige og alt forløb som det skulle, havde vi massere af tid til at få det hele i kassen om morgenen. For at spare tid havde vi endda overnattet en lille rønne uden elektricitet og vand, for at kunne nå ud og sætte det hele op, inden trækket begyndte. Og nu sad jeg så her. I en mørk Toyota der lugtede af hund, mens de to andre drenge løb om kap med morgengryet.

Hvis man ikke prøver virker det ikke

For at gøre en lang historie kort, så tog det os næsten to timer fra vi kørte fast til vi endelig havde fået trukket den store bil op af den plask våde fold. Undervejs knækkede vi både kæder og træktove, kørte fast igen og fik næsten druknet den enorme traktor, der ellers var bygget til at køre i op til en meters vand. Så da vi endelig nåede ud til skjulet, var det blevet helt og holdent lyst, fuglene fløj høj over os, og jeg havde ca. 2 timer tilbage, inden jeg skulle til at vende snuden hjemad.

I det kolde morgenlys, så det helt klart ud som om at eksperimentet var slået fejl, allerede inden vi var kommet i gang, Men når vi nu havde slæbt alt der grej ud, ville det næsten være dumt ikke at give det et forsøg alligevel, så vi fik pakket alt op på ryggen, og vadet ud til skjulet, hvor vi begyndte at lægge lokkeren ud.

Hans og Carsten havde på deres tidligere tur, set at fuglene gerne holdt til på begge sider af en lille sandbanke, der dannede en lille vig på den høje side. Her havde der ligget flere grupper af krikænder, hvorimod gæssene havde taget den venstre banke, hvor vandet var lavere. I håbet om at genskabe et naturligt mønster for de overflyvende fugle, lagde vi lokkerne ud på samme måde, og skyndt os tilbage for at sætte skjulet op og tætne hullerne i camouflagenettet med siv. Når alle ods er imod en, gælder det nemlig om at bruge alle trix i posen, og det er et fast princip at man aldrig kan få for meget camouflage.

Mod alle ods

”Fuck det var sgu pibeænder” Vi når næsten ikke at komme i skjul, før en pæn lille flok kommer ind, og slåer på lokkerne. Målløse står vi og ser på undersiden af vingespejlet fra fuglene, der drejer af ved synes af vores måbende hoveder, men vires apati ændres snart til en hektisk kamp for at få ladet op, i det usandsynlig tilfælde af at en enkelt fugl eller to lod sig snyde igen. For så har dagen i det mindste ikke være helt spildt. Og ganske rigtigt. Der går ikke mange minutter, før en lille flok krikænder kommer susende rundt om pynten bag os og blikket bliver skarp hos de to skytter i skjulet ved siden af mig. Hans griber hurtigt sit kald fra linen om halen, og begynder at lave de klikkende lyde med andekaldet, der imitere snadrende ænder. Fuldstendigt som på film, begynder de små jetfly at ændre retning ind over lokkerne. Det er næsten for godt til at være sandt. ”En, to, tre NU”  begge skytter rejser sig samtidigt og tre skud senere liggere dagens første fugle i vandet. ”Øhh det havde jeg ikke lige regnet med” får jeg nået at fremstamme, mens labradoren Murphey bliver sendt ud for at samle fugle op.

Det bliver bestemt ikke de sidste fugle vi skyder den dag, og i løbet af den næste time kommer der grupper af både krikænder og pibeænder ind, på en afstand så de nemt kan plukkes ud af himlen, fra de to ventende skytter. Jeg prøver også selv at kalde et par ænder ind, der også ender på paraden, hvilket lander mig en sjælden ros fra min læremester Hans. En rigtig jyde strøer ikke dog ikke om sig med superlativerne, så det bliver ikke til mere end et ”Det har du da fået meget godt tag på” fra den kant. Men selv en Københavner kan blive godt stolt af sådan en anerkendelse og jeg forsætter mit rapperi med fornyet entusiasme.

Det er der ingen der tror på

Inde fra flyverskjulet kan vi kun kigge med, da en stor flok gæs kommer sejlende ind bagfra, opskræmt af vores skud. På afstand er det dog let at se at det er de fredede bramgæs, så vi nøjes med at nyde synet af fuglene, der kommer lavt hen over os, som om de vidste at de var fredede. Men lidt efter kommer der en enlig gås flyvende lavt mod os, direkte mod lokkerne. ”Bramgås” lyder det tørt fra Carsten, der er vandt til ikke at lade sig lokke af synet. ”Hvis det der er en grågås, ville det være den dummeste fugl i flokken” siger hans og griner, men pludselig stivner hans smil og han griber febrilsk efter sit gåsekald ”Det ER sgu en gårgås!” får han fremstammet ud mellem tænderne, inden han med vante kald får lokket fuglen helt ind. Da vi stadige er lidt i tvivl lader vi fuglen passere en anelse inde vi rejser os, men nu er der ingen tvivl – det ér en grågås og fuglen klapper smukt sammen med et enkelt hovedskud fra Hans. ”Det her er der ingen der vil tro på” Siger Carsten med et fjoget grin, mens Hans går ud for at samle fuglen op.

Efter gåsen er hentet, må jeg erkende at min tid er løbet ud. Så mens jeg begynder pakke sammen, gør vi kort status over resultatet. Og ingen af os er i det mindste i tvivl om at eksperimentet har været en vild succes, selv med vores noget amputerede start. På paraden ligger der 8 flotte krikænder, en pibeand og en stor grågås. Alle skudt over lokkerne og det har vidst sig med al ønskelig tydelighed, at et godt forarbejde, kombineret med gode lokkere og en aktiv kaldeteknik, har givet et resultat som ingen ville være kede af på et morgentræk – og tager man i betragtning at jagten blev udøvet på halvanden time i fuldt dagslys, ja så er det slet ikke så ringe endda. 

Efterskrift

På vej ind til mit møde kan jeg mærke min telefon vibrere. Det er Hans der sender endnu en besked. Hans og Carsten er blevet i skjulet, mens jeg meget modvillig er kørt tilbage til civilisationen. De har dog været så venlige at sende mig beskeder et par gange i timen, for at holde mig opdateret om status i det lille skjul på pynten. Lidt træt kigger jeg på den nyeste sms. ”31” står der bare. 

Jagten skulle gerne være kulminationen af dine forberedelser, så her er der 5 gode råd til hvordan du kan optimere din andejagt inden du overhovedet har set den første and

• Brug tid på at observere fuglene inden jagten og efterlign deres naturlige mønstre med lokkerne.
• Træn med alt det grej du bruger inden jagten – dette gælder ikke bare din skydning, men også dine kald og dit grej skal fungere inden du kommer ud.
• Sørg for at placere patroner, kald og andre ting du skal bruge, i de samme lommer hver gang. Så er det nemmere at holde styr på stumperne.
• Planlæg hele din jagt, så du ved hvordan du kommer frem til skjulet, og sætter op uden at spilde for meget tid.
• Gi aldrig op – når man er i gang, kan man lige så godt få det meste ud af det.