Podcast miniserie: David og hans datter på bukkejagt
David CPDel på sociale medier
Vi elsker jagt sammen med vores børn. I denne serie følger vi David og hans datter på jagt efter råbukke, og efter at finde koden til hvordan man går på jagt sammen - far og datter. Davids drømmetrofæ har i mange år været at skyde en buk med sin datter, i sine bedsteforældres skov. Men dette kræver at ens datter rent faktisk har lyst til at være med.
Seriens strækker sig over et par år, og Barbaras udvikling som medjæger, stiller nye krav til Davids logistiske og pædagogiske evner.
Følg med og få en masse tricks til hvordan man skaber en succes, når man har ungerne med på jagt - og få et godt grin når Barbara griller sin stakkels far.

Episode 1: Barbara 4 år
Vi er store tilhængere af, at man tilpasser sin jagt en gang imellem, så man kan få børnene med på jagt. Hvis bare man tilpasser forhold og forventninger, så venter der masser af gode oplevelser. David har taget sin 4 årige datter Barbara med på bukkejagt på familiens jagtområde ved Mariager.

Episode 2: Barbara 5 år - Barn buk og slik
De skal lære at sige tak, lære at overholde aftaler og for de flestes vedkommende også at spise med bestik. Der er meget vi lærer vores børn og der er meget vi selv har lært som børn - noget af det giver vi måske endda videre. Jagt er en udemærket ting at give videre, dels for hvad det er, men også for at dele det rum med sine børn. Man skal bare lige sørge for at jagten også er børnevenlig. David har taget sin datter Barbara med ud for at finde en buk.

Episode 3: Barbara (næsten 6 år gammel) og far, får deres første buk
Når Davids datter siger "far - vi skal på jagt", så er det bare om at komme afsted. Endelig lykkes det for David at nedlægge en buk på en jagt, hvor han har sin datter Barbara med. Bestemt kke Davids første buk, men alligevel en "første" og en mindeværdig en af slagsen. Nemlig første buk nedlagt sammen med med arvingen.