Podcast miniserie: Davids store bøffeljagt!

Podcast miniserie: Davids store bøffeljagt!

David CP

David har drømt om at komme på bøffeljagt siden han var en lille dreng. Da hans kone giver ham muligheden i 40 års fødselsdagsgave, bliver det starten på et eventyr, der tager ham og hans far, fra skydebiografen i Albertslund, til det legendariske bøffeljagts område i Caprivi striben i Namibia. Tag med på en vild tur om kærligheden til storvildtjagt og eventur under Afrikas sol.

Del 1: Mentale forberedelser og eksistentielle overvejelser

David gør aldrig noget halvt og når man står overfor hvad der måske er ens livs bøffeljagt, så er det værd at overveje hvorfor. I det første afsnit af Den store bøffeljagt, skal vi høre om hans personlige tanker og overvejelser, inden den forestående tur. For hvorfor tager man egentlig på storvildtjagt i Afrika, i stedet for at blive hjemme med familien? 

Del 2: Grejtest, træning og taktik

Inden turen går mod Namibia på den store bøffeljagt, er David og hans far ved at gøre sig de sidste forberedelser. Blandt andet skal deres våben testes, taktikken skal være på plads og det er ikke små kaliber man nedlægger en bøffel med. David har sin elskede dobbeltriffel i 470 NE med, og hans far har både en Mauser i 30.06, en CZ i 416 Rigby - og så har han en ganske særlig Mauser i 7x57, som de begge glæder sig til at bruge. det bliver et dejligt afsnit med massere af krudtrøg og rekyl.

Del 3: Bavianjagt og brækkede ben

David og hans far har lagt en lang flyrejse bag sig og nyder et glas vin og det faktum at de er ankommet til Namibia. Rejsen er gået fint selvom det kræver lidt ekstra tålmodighed at rejse med våben. Især når folk bliver kørt over, lige bag ved Davids far i lufthavnen. Inden de tager fat på selve bøffel jagten byder der sig en mulighed for at skyde en bavian. Netop med bavianer har David en uafsluttet sag som bliver genoptaget...


Del 4: Kan man spise grillmad i et Township?

Kan man spise grillmad i et Township? David og hans far er landet i Windhoek. Inden de tager på jagt vil de lære mere om Namibia, dets historie og de lokale. Og så skal de have “luksusgrillmad” i Nambias største slumkvarter.


Del 5: Hvor er bøflerne?

David og hans far er endelig landet i Caprivi i Namibia. Men er der overhovedet noget vildt - og er der nok store bøfler til at skyde 2 gode tyre på 3 dage? Nerverne begynder at vise sig. Men måske er der slet ingen grund til at være nervøse...

Del 6:  Elefanter over det hele

Så er det alvor. Davids far er på bøffelpürch. Nu gælder det om at komme helt tæt på…
Og så er der elefanter i tusindevis. Faktisk er der så mange, at de smadrer levestederne for alle de andre dyr. Løsningen og alt det andet må du lytte dig til.

Del 7: Den helt store finale

I den sidste episode af Den Store Bøffeljagt er det nu eller aldrig med bøflen. Får David sin bøffel? Vi kan i hvert fald godt afsløre, at han får pulsen op og at adrenalinen suser for fuld musik og at det hele ender med en sjus.

Tilbage til blog